Hvordan opbevarer jeg mine foretrukne hår- og hudolier?

Hejsa!

Som I sikkert ved, er den måde, du opbevarer dine kosmetiske produkter på, meget vigtig, da den har stor indvirkning på deres effektivitet, egenskaber og ingredienser. Og det har selvfølgelig igen en direkte indflydelse på hårets og hudens tilstand. Det er derfor, jeg i dag vil fortælle dig alt om, hvordan jeg opbevarer tre af mine kosmetiske produkter: kokosolie, hørfrøolie og olivenolie. God fornøjelse med indlægget.

Korrekt opbevaring af olier

Kosmetiske olier skal ligesom andre produkter til håret, huden og neglene, opbevares korrekt. Hvorfor? Så de ikke bliver fordærvede, mister deres virkning eller bliver skadelige. Af den grund skal du sikre, at du opbevarer kosmetiske produkter under de rette forhold. De bør ikke udsættes for direkte lys (hverken naturligt eller kunstigt), og heller ikke for fugt, ekstreme temperaturer eller luft. Ellers bliver olierne harske, de begynder at lugte dårligt og miste deres farve, og hvad værre er får de en negativ indvirkning på håret og huden.

Hvordan opbevares kokosolie?

Kokosolie er det, man kalder en ikke-tørrende olie, hvilket betyder, at den er stabil, hvad opbevaring angår. Dette skyldes altsammen dens sammensætning, idet den består af 80% mættede fedtsyrer. Derfor kan kokosolie både opbevares i køkkenet og i badeværelset. Den smelter ved en temperatur på 25 grader Celsius, så det behøver du ikke at bekymre dig om. Det er vigtigt at opbevare kokosolie i en lufttæt beholder væk fra fugt og lys.

Hvordan opbevares hørfrøolie?

Hørfrøolie er en tørrende olie. Den indeholder masser af flerumættede fedtsyrer, hvilket gør den følsom over for ydre faktorer. Det er derfor, den nemt fordærves pga. temperaturer, luft og lys. Af den grund skal hørfrøolie opbevares et køligt, tørt og mørkt sted, fx i køleskabet. Husk, at hørfrøolie kan blive plumret under opbevaringen – det er et naturfænomen. Det er bedst at bruge den op inden for tre-fire uger.

Hvordan opbevares olivenolie?

Olivenolie består af enumættede fedtsyrer og i mindre grad mættede og flerumættede fedtsyrer. Denne kombination gør den følsom over for eksterne faktorer. Det skal siges, at olivenolie er en ikke-tørrende olie, så den bliver ikke for gammel. Men selv om den ingen udløbsdato har, skal den opbevares korrekt, så dens nærende egenskaber bevares i lang tid. Det mest skadelige for olivenolie er lys og luft, så den skal opbevares i en mørk glasflaske ved temperaturer mellem 10-18 grader Celsius.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *